Bestyrelsen har indledt undersøgelser i forhold til den delvis nedgravede affaldsplads, der blev vedtaget på generalforsamlingen.
For at få Vestforbrændings tilladelse til at etablere affaldsøen på hjørnegrunden skal der af hensyn til tømningsbilerne fældes og beskæres træer samt flyttes en lygtepæl, ligesom reglerne for afstand til skel ikke er opfyldt.
JOCA, som er prækvalificeret (= opfylder og har fået godkendt standardiserede betingelser for service, produktion og kvalitetskrav) har vi haft ude for at se på og vurdere forholdene.
JOCA anbefaler kraftig at affaldsøen anlægges på p-pladsen i midtersektionen, se billede (modelfoto), da der er flere fordele ved dette.
Udfra ovenstående har bestyrelsen besluttet at følge anbefalingerne og anlægge øen på den 1. p-plads i midtersektionen.
Vi har indhentet et tilbud, som lyder på ca. kr. 240.000 ekskl. moms, og har derfor tilrettet budgettet for 2022 med en udgift på kr. 300.000, som vi foreslår taget fra hensættelsen til vedligeholdelse, som omtalt på generalforsamlingen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Nedgravet affaldsplads i Vegavænget